Med en farveprototype kan vi hjælpe med at tilpasse billedet.

Forbered dit digitale grundlag

Overvejelser:

1. Sørg for, at logotyper og genstande er vektoriserede
Når vi får en vektoriseret fil, kan vi skalere motivet op eller ned ubegrænset, uden at det går ud over kvaliteten. Er filen derimod punktopbygget, går det hurtigt ud over kvaliteten, når den bliver forstørret. Kanterne bliver diffuse, og alle motiver opleves som slørede. Filer med endelsen .jpg, .gif, .png og.tif viser, at filen er punktopbygget.

 

2. Fastlæg farve på design
I flexo bør man i de fleste tilfælde anvende en specialfarve i stedet for CMYK. Men der er visse ting, du skal overveje, hvad angår farver:

 

  • Vælg din farve i en såkaldt Pantone-guide.
  • Hvis designet skal trykkes på ubestrøget papir, skal du bruge guiden Pantone Uncoated, f.eks. Pantone 123 U. Hvis det derimod skal trykkes på bestrøget papir, skal Pantone coated anvendes, f.eks. Pantone 123 C.
  • Tænk på, at der er forskel på nuancer af farver, der trykkes på hhv. ubestrøget og bestrøget papir, selvom nummeret på Pantonefarven er det samme.

Eksempel: Hvis du har et varemærke, der trykkes med Pantone 123 C på bestrøget papir, får du et bedre match ved at bruge Pantone 109 U på ubestrøget papir. Ved trykning på brunt papir bliver farvegengivelsen helt anderledes. Fordi de farver, vi bruger, er transparente, skinner det brune papir igennem farven.


Kontakt os, så hjælper vi med farvevalget - Rigtigt fra starten giver et forudsigeligt resultat!


3. Hvordan håndterer I fotografiske billeder?
Når billedet er monteret 100 % i dit layoutprogram, skal opløsningen være lig med den dobbelte rastertæthed. Eksempel: Når et billede skal trykkes med rastertæthed 133 lpi, skal opløsningen være mindst 266 dpi.

Lyder det besværligt? Send filerne til os, så hjælper vi med vurderingen.

   
Lavopløst 72 dpi  Højopløst 266 dpi 

I nogle tilfælde er billedet måske trykt i en anden sammenhæng (brochure eller andre emballager). I er tilfredse med resultatet og ønsker, at det aktuelle billede skal ligne dette så meget som muligt. Send forlægget til os, så det kan bruges til en farveprototype, når billederne færdiggøres til tryk. Tænk på, at det er vanskeligt at gengive billeder, som tidligere er trykt på bestrøget substrat, så det får samme karakter på ubestrøget materiale.

Brochure Digitale billeder

 4. Tekster i dokumenter og logotyper
Der er mange faktorer, der har betydning for, at en tekst flyder på en uønsket måde, så dele af teksten falder ud, og layoutet bliver anderledes. Hvis vi får en fil, hvor teksterne er konverteret til spalter, sikrer vi, at teksterne forbliver uændrede. Denne fil fungerer også som kontrol, når vi arbejder med eller ændrer i teksterne. Når vi har adgang til filer med redigerbare tekster, får vi mulighed for at foretage ændringer. Det betyder en hurtigere og mere omkostningseffektiv arbejdsgang. Vedlæg evt. også skriftsnit.