Om os

Vi er en af Skandinaviens førende papir- og emballageleverandører. Sammen med vores kunder udvikler vi smarte miljøvenlige emballager, der styrker kundens varemærke.

Hos Peterson Packaging har vi for vane at tænke nyt. Innovation har været en af vores stærkeste drivkrafter, siden virksomheden blev startet i norske Moss af den danske købmand Momme Peterson år 1801. Hvad der startede som en familievirksomhed er gennem årene vokset til en nordisk koncern med kontor og produktion i Norge, Sverige og Danmark. Dog er de personlige relationer til vores kunder stadig lige vigtige.

Fra idé til slutbruger

Målet er at bruge vores kompetence og engagement til altid at levere mere, end kunden forventer. Med en forståelse af kundens virksomhed og behov, leverer vi emballageløsninger, der letter logistikken, sænker omkostningerne og øger salget. Det kan være alt fra de enkleste bølgepapemballager til avancerede, trykte og lukkede emballager, der skal igennem et automatiseret miljø og via et kompliceret logistiksystem. Uanset kompleksiteten tager vi ansvar for at udvikle og følge kundernes produkt fra idé til konstruktion, tryk og logistik helt frem til slutbrugeren.

Vægt på det nordiske marked

Vores vigtigste marked er i dag det nordiske marked. Med vores otte produktionsenheder, alle strategisk placeret i industrialiserede områder, har vi kunder inden for stort set alle brancher i Norden. Vores 6.000 nordiske kunder har en stor andel i vores succes. Det er gennem dem, vi har opbygget vores lange erfaring og kompetence. Når der er behov for det, kan vi også tilbyde europæisk samarbejde gennem velrenomerede  netværk.

Miljøet – vores hjertesag

Mere end 80% af vores emballager fremstiller vi i bølgepap. Det er en unik, naturlig råvare, der er 100% genanvendelig.Vi føler et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig og langsigtet holdbar udvikling, ved at vælge leverandører, materialer, processer og løsninger, der minimerer miljøpåvirkningen. Det er en løbende proces, som vi alle er engagerede i.

Kvalitet og samarbejde

Vi er i dag 920 medarbejdere hos Peterson Packaging, som arbejder indenfor vidt forskellige områder med alt fra design og konstruktion til produktion og logistik. Fælles for os er, at vi tror på samarbejde og kvalitet.
Selvom vi i dag er en nordisk koncern, har vi til hensigt at forblive en flad og dynamisk organisation. Det gør, at vi kan være fleksible og tilpasse os omverdenens forandringer og imødekomme vores kunders behov på bedste vis.